Er afsmitning fra støbejernsrør et problem?
Session
Resumé
I de sidste par år har vi haft nogle uheldige situationer, hvor flere borgere inden for et meget afgrænset område har klaget over, at vandet kortvarigt har lugtet og smagt forfærdeligt. Det har været vanskeligt at finde årsagen til denne forringelse af vandkvaliteten. Vi har målt os frem til, at det er indhold af PAH\'er (polyaromatiske hydrocarboner) som giver den afvigende lugt og smag. Tidligere har det været almindeligt, at de støbejernsrør som blev brugt i vandforsyningerne var behandlet med tjærestoffer indvendig. Vi har fundet ud af, at afsmitning fra disse tjærebehandlede støbejernsrør kan give anledning til problematiske indhold af PAH\'er. Indholdet kan overskride kvalitetskrav mange gange og det er noget som forbrugerne reagerer på. Vi arbejder nu på at få kortlagt under hvilke betingelser problemerne kan opstå, så vi kan undgå dem i fremtiden.
Målgruppe
Abstract
Afsmitning af PAH’er fra gamle støbejernsrør er det et problem?
Ja, det kan give så høje koncentrationer af PAH’er, at kvalitetskravene overskrides og det kan give alvorlige smags- og lugtproblemer som i den grad kan erkendes af forbrugerne.
De støbejernsrør, der tidligere har været anvendt i vandforsyningerne, har i nogle tilfælde været behandlet indvendigt med tjærestoffer af forskellig art. Derfor er der også krav om analyse for indhold af PAH\'er (polyaromatiske hydrocarboner) i forbindelse med den begrænsede kontrol på ledningsnettet, hvis der i forsyningens område er brugt tjærebehandlede støbejernsrør. I HOFOR\'s område har vi i en årrække analyseret for disse stoffer på vandet i ledningsnettet uden at kunne måle dem.
I de sidste 3 år har vi dog haft flere situationer, hvor vi i løbet af få timer har modtaget klager fra flere forbrugere fra afgrænsede områder over, at vandet har lugtet og smagt meget dårligt. I den forbindelse har vi analyseret vandet for en lang række miljøfremmede stoffer og konstateret, at det er indhold af PAH\'er, der giver anledning til den afvigende lugt og smag. Vi har brugt mange ressourcer på at finde lighedspunkter i disse sager og har fundet frem til to forhold, som går igen. Det har været ældre støbejernsrør i området og der har i alle tilfælde været renoveringer på ledningsnettet, som har medført kortere eller længere aflukning af rørstrækninger.
Det vi er kommet frem til er, at støbejernsrørene har været behandlet indvendig med tjærestoffer og disse er afsmittet til drikkevandet i høje koncentrationer fordi vandet har stået stille i ledningen pga. renoveringen. Når ledningerne så er blevet sat i drift igen er der ikke blevet skyllet tilstrækkeligt ud på brandhaner, så vand med indhold af PAH’er i en koncentration som kan lugtes/smages er kommet ud til forbrugerne.
Vi har i forbindelse med en omlægning af nogle ledninger haft mulighed for at lave en række analyser af indholdet af PAH’er i stillestående vand i en støbejernsledning. På nuværende tidspunkt ved vi at efter 6 måneder var PAH koncentrationen over 200 gange kvalitetskravet, udskylning sænker koncentrationen, men vi ved ikke hvor meget skylning der skal til for at få den ned på et acceptabelt niveau og PAH-indholdet stiger igen når vandet igen står stille.
Vi fortsætter vores forsøg og undersøgelser med henblik på at få svar på følgende spørgsmål:
- Hvor længe vand kan stå stille i denne type ledninger før afsmitningen fra tjærebelægningen bliver et problem?
- Hvordan skal skylleproceduren være på ledninger som har stået stille så vi er sikre på at der ikke er PAH’er i vandet som leveres til forbrugerne?
- Vi ved hvor vi har støbejernsrør, men kan vi få kortlagt hvilke som er behandlet med tjærestoffer indvendigt og derved kan give anledning til afsmitning?
Vi forventer at have svar på disse spørgsmål i løbet af efteråret 2017.