Klimatilpasning i samarbejde
Session
Resumé
Som samfund investerer vi mange penge i klimatilpasning, og derfor er det vigtigt, at vi samtidig skaber noget, der har en bredere samfundsmæssig værdi. Det er en kæmpe udfordring, men også en mulighed.
Klimatilpasningsløsninger med merværdi skal findes i samarbejde med borgere, på tværs af fagligheder, og koordineret med øvrig planlægning og investeringer. Når det lykkes bedst, kan projekterne bidrage med fx bedre byrum og grønne omgivelser, sundhed, velvære og sikker trafik. Men de kan også give inspiration til nye måder at arbejde sammen på, både i og uden for vores organisationer. Det er imidlertid ikke let. Når projekterne rammer virkeligheden, giver det udfordringer, som kræver gode samarbejdsrelationer mellem kommune og forsyning.
I indlægget formidler vi værktøjer og eksempler på, hvordan klimatilpasningsprojekterne igangsættes og styres, så de ikke kun handler om regnvand.
Målgruppe
Abstract
Klimatilpasning er en opgave, der fylder godt hos forsyningerne i disse år. Skal opgaven lykkes godt, er det nødvendigt med et godt samarbejde med kommunen. Selvom alle er enige om, at klimatilpasningsprojekterne så vidt muligt skal opfylde flere forskellige formål, kan det være vanskeligt i praksis, blandt andet fordi forsyning og kommune har forskellige overordnede mål og er underlagt helt forskellige regelsæt og rammevilkår.
Den regionale Task Force for klimatilpasning har siden marts 2016 samarbejdet med forsyninger og kommuner i hovedstadsregionen om klimatilpasning. Vores opgave er at hjælpe kommuner og forsyninger videre fra plan til handling. Vi tilbyder proceshjælp, sparring og vidensdeling og kan gennem rammeaftaler med fire rådgivere finansiere 50 % af udgiften til forprojekter. Task Forcen har ikke selv en dagsorden med, men sætter os altid \"på samme side af bordet\" som projektejer. Igennem samarbejdet om konkrete projekter i flere end 10 kommuner har vi fået indsigt i og erfaringer med, hvad der skal til for at få realisere klimatilpasning med merværdi.
Klimatilpasningsprojekter skal ofte gennemføres i en arena bestående af et lovkompleks, som ikke er gearet til koordinering på tværs, og mange forskellige fagligheder, der hver især også repræsenterer forskellige målsætninger. Projekterne skal samtidig være omkostningseffektive og uden for store træk på ressourcer og økonomi. Desuden skal borgerne inddrages, men hvornår og hvordan?
Klimatilpasningsprojekter med merværdi ikke er en hyldevare, da projekterne skal integreres med andre målsætninger – ellers bliver investeringen alt for dyr. Og så handler klimatilpasning om mennesker – forstået på den måde, at samarbejdsrelationer og risikovillighed hos kommuner og forsyninger er afgørende for kvaliteten og omfanget af klimatilpasningsprojekter.
De fleste kommuner er presset på tid og økonomi, og selvom der er et stort engagement i miljøafdelingen, kan det være svært at mobilisere et tilsvarende engagement i andre forvaltninger. Klimatilpasning anses ofte ikke som en \"skal\"-opgave på linje med kerneopgaver som betjening af borgere og politikere, og det kan være svært at få den nødvendige politisk opbakning. I forsyningen er klimatilpasning derimod en kerneopgave. Det betyder, at forsyningen ofte bliver oplevet som utålmodig af kommunen, som til gengæld ofte bliver set som træg og omstændelig fra forsyningens side.
Task Forcen har erfaring med konkrete værktøjer til at få skabe det nødvendige momentum og deler eksempler på projekter, hvor samarbejdet mellem forsyning og kommune har været med til at løfte et klimatilpasningsprojekt med merværdi, for eksempel:
- Skybrudssikring af Helsingør bykerne koordineret med ny belægning og forsyningens renoveringsarbejde.
- Udarbejdelse af skybrudsplan og oplandsanalyse i Ballerup Kommune for at skabe synergi.
- Borgerinddragelse i Mosegårdskvarteret og udarbejdelse af drejebog for arbejdet med klimatilpasning på veje i Gentofte.
