Mikrobiologi og metaller i vandprøver før og efter udskyl

Session

Resumé

HOFOR udpegede i 2016 tre områder til en prøvetagningskampagne som supplement til det normale prøvetagningsprogram på ledningsnettet i København. Formålet var at fokusere på områder med potentiel lavere vandkvalitet end den øvrige del af nettet indenfor kvalitetsparametrene; vandalder, hastighed og temperatur. Derudover blev vandkvalitet i prøver udtaget før og efter udskylning af vandhaner sammenlignet. Udvælgelsen af prøvetagningsområder blev foretaget vha. det GIS-baserede analyseværktøj GISMOVA. Der blev ikke påvist coliforme bakterier/E. coli i de udtagne prøver. Kimtal og indhold af metaller var generelt højere i straksprøver end skylleprøver, men generelt var vandkvaliteten høj på trods af de opstillede kriterier: Tilfældigt udvalgte forbrugerhaner - prøvetagningsområder med lavt flow og høj vandalder - vandprøver udtaget som straksprøver.

Målgruppe

Abstract

Baggrund for kampagnen

HOFOR udpegede i 2016 tre områder til en prøvetagningskampagne som supplement til det normale prøvetagningsprogram på ledningsnettet i København. Kampagnen blev foretaget på opfordring af myndigheden, Københavns Kommune, der ønskede yderligere overvågning af den mikrobiologiske kvalitet i ledningsnettet i København. Formålet var at fokusere på områder med potentiel lavere vandkvalitet end den øvrige del af nettet indenfor kvalitetsparametrene; vandalder, hastighed og temperatur. Derudover blev kampagnen udvidet til at sammenligne vandkvalitet i prøver udtaget før og efter udskylning af vandhaner. Vandprøver før udskylning blev inkluderet for at belyse, hvorledes en påtænkt revision af prøvetagningsprocedurer, der er under udarbejdelse i Miljø- og Fødevareministeriet, vil kunne påvirke resultater af vandprøver.

Materialer og metoder

Udvælgelsen af prøvetagningsområder blev foretaget vha. det GIS-baserede analyseværktøj GISMOVA (Larsen et al. 2015). I hvert område blev 10-12 prøvesteder fra forbrugerhaner samt 2-3 prøvesteder fra brandhaner udpeget manuelt.

Prøverne fra 1. område (Indre København), blev udtaget i november 2016. Prøverne fra 2. område (Ydre Nørrebro) blev udtaget i november 2016 og januar 2017. Det 3. område prøvetages i 2017. Ved alle forbrugerhaner blev der taget både straksprøve (0 min. skyl) og skylleprøve (10 min. skyl). Der blev taget 1 prøve fra hver brandhane (efter 10 min. skyl). Prøverne blev analyseret for coliforme bakterier/E. coli samt indhold af metaller.

Resultater

Mikrobiel vandkvalitet: Der blev ikke påvist coliforme bakterier/E. coli i de udtagne prøver. På ydre Nørrebro var der ingen overskridelser på kimtal ved 22C og 37C.  I indre by havde en enkelt straksprøve et højt kimtal 22C (>300 kim/ml), som ikke blev genfundet efter 10 minutters skyl (1 kim/ml). Tre prøver fra indre by overskred grænseværdien for kimtal ved 37C på 20 kim/ml (70 til >300 kim/ml). Efter 10 minutters skyl var indholdet faldet på alle tre haner, men en enkelt overskred stadig grænseværdien (120 kim/ml). Derudover indeholdt en enkelt prøve 24 kim/ml efter udskylning, mens straksprøven ikke indeholdt kim ved 37C.

Metaller: På ydre Nørrebro overskred en enkelt straksprøve hos forbruger grænseværdien for nikkel på 20 µg/l (33 µg/l). Efter 10 minutters udskylning var nikkelkoncentrationen 5 µg/l. En enkelt skylleprøve hos forbruger overskred grænseværdien for zink på 100 µg/l (160 µg/l). Straksprøven havde et højere indhold end skylleprøven (540 µg/l), men da grænseværdien for zink er højere for straksprøver (3000 µg/l) end for skylleprøver (100 µg/l) førte indholdet ikke til en overskridelse (Figur 1).

Koncentrationen af metaller var generelt højere i straksprøver end i skylleprøver, hvilket er forventeligt, da der kan ske afsmitning fra vandhaner. Grænseværdierne for straksprøver er derfor også højere end for skylleprøver for ca. halvdelen af de undersøgte metaller.

 

Mikrobiologi og metaller i vandprøver før og efter udskyl
Sarah C.B. Christensen
HOFOR

Der er ikke nogle vedhæftninger