Synergier har givet de bedste løsninger i Ishøj Landsby
Session
Resumé
Det er velkendt, at der er store besparelser og merværdi i at finde synergierne og samtænke forskellige indsatser og projekter. Det har Ishøj rigtig gode erfaringer med – og senest ved Ishøj Landsby. Området er under stor forandring - ny jernbane, nyt stort industriområde og nye boliger etableres næsten samtidig. I forbindelse med etableringen af jernbanen havde BaneDanmark behov for etablere et sidetagsområde i Ishøj. Ishøj Forsyning anviste en mark mellem jernbanen og Ishøj Landsby, lige ved siden af Balderbækken. I det nye industriområde blev etableret et delvist LAR anlæg med henblik på at rense regnvandet inden det ledes til Baldersbækken nedstrøms vandbremsen. Vandbremsen har til formål at kompensere for det manglende bassinvolumen - perfekt synergi og en omkostningeffektiv løsning. Bassinet blev opmålt ved droneteknologi - oplægget vil blandt andet dele disse erfaringer.
Målgruppe
Abstract
Det er velkendt, at der er store besparelser og merværdi i at finde synergierne og samtænke forskellige indsatser og projekter. Det har Ishøj rigtig gode erfaringer med – og senest ved Ishøj Landsby.
Ishøj Landsby ligger ca. midt i kommunen og er i Ishøj Kommunes klimatilpasningsplan rangeret højt som risikoområde. De seneste års skybruds har da også afstedkommet flere oversvømmelser og særligt vandløbet Baldersbækken (spildevandsteknisk anlæg) har flere gange stået meget højt.
Området er under stor forandring - den nye højhastighedsbane, nyt stort industriområde og nye boliger skal etableres næsten samtidig. I forbindelse med etableringen af jernbanen havde BaneDanmark behov for at rekvirere jord til banedæmningen og ønskede et sidetagsområde i Ishøj. Ishøj Forsyning sagde straks ja tak og anviste en mark mellem jernbanen og Ishøj Landsby, lige ved siden af Balderbækken.
Samtidig planlagte Ishøj Kommune et nyt stort industriområde, hvor regnvandet skal ledes til Baldersbækken tæt ved jernbanen. Området er helt fladt og faktisk var det næsten umuligt at placere regnvandsbassiner til at opfylde udledningsvilkårene til Baldersbækken inden for industriområdet. Sweco forslog, at koble Sidetagssøen med industriområdet ved at etablere en vandbremse i Baldersbækken og anvende sidetagssøen som regnvandsbassin for dermed at opnå en bedre effekt end ved etablering af regnvandsbassiner i industriområdet.
Der blev etableret et delvist LAR anlæg med grøfter og tunnelfaskiner i industriområdet med henblik på at rense regnvandet, og regnvandet ledes herefter til Baldersbækken nedstrøms vandbremsen. Vandbremsen har til formål at kompensere for det manglende bassinvolumen og sidetagssøen kan rumme ca. 25.000m³ inden overløb – mere end dobbelt så meget som der krævedes af industriområdet.
BaneDanmark havde ikke registreret bassinets størrelse, så det blev nødvendigt at opmåle bassinet – det blev gjort ved drone. Oplægget vil beskæftige sig med denne nye teknologis muligheder og begrænsninger.
I dag fremstår området omkring sidetagssøen som et nyt smukt rekreativt område for borgerne i Ishøj Landsby med broer, stier og der er plantet et stort skovområde. På den måde bliver borgerne afskærmet fra jernbanen og har fået sig et nyt rekreativt område der virkelig har givet området stor værdi.
Og Ishøj Forsyning – de har sparet nogle bassiner på arealer, som Ishøj Kommune har kunne sælge til industrigrunde.