Idékatalog ved fund af pesticider ved almene vandforsyninger

Session

Resumé

Pesticider er ofte blevet fundet i drikkevandsboringer, og på landsplan er pesticider den hyppigste årsag til lukning af indvindingsboringer. Et problem som har givet anledning til store udfordringer og omkostninger for vandforsyninger og myndigheder. Dette har givet anledning til et partnerskabsprojekt om udarbejdelse af et idékatalog til vandforsyninger, som finder pesticider i boringerne. Idékataloget giver anvisninger på, hvad der skal gøres allerede når man opdager forureningen, og hvad der skal gøres senere i processen. Parter: Region Syddanmark, Esbjerg Kommune, DIN Forsyning, Vejen Kommune og Læborg Vandværk med NIRAS som rådgiver. Idékataloget er under udarbejdelse, og forventes færdigt i juni 2017.

Målgruppe

Abstract

Mange vandværksboringer er over de senere år lukket pga. pesticidfund. Over de senere år er der også gennemført mange undersøgelser til opsporing af pesticidfund med henblik på, at vurdere vandværkernes fremtidsudsigter. Dette har givet anledning til et partnerskabsprojekt om udarbejdelse af et idékatalog til vandforsyninger, som finder pesticider i boringerne (parter: Region Syddanmark, Esbjerg Kommune, DIN Forsyning, Vejen Kommune og Læborg Vandværk med NIRAS som rådgiver).

 

Idékataloget giver anvisninger på, hvad der skal gøres allerede når man opdager forureningen, og hvad der skal gøres senere i processen. Det er ikke nødvendigt at råde over personale med særlig hydrologisk og grundvandskemisk viden for at kunne anvende idékataloget. Idékataloget er opbygget omkring følgende tre trin:

·         Konstatering

·         Undersøgelse

·         Løsning.

 

I afsnit, der beskriver undersøgelsesfasen og løsningsfasen, henvises til en række eksempler på undersøgelse og løsning af pesticidproblematikker fra vandværker, regionerne, Miljøstyrelsen mv.

 

Ud fra eksempelsamlingen er der trukket økonomiske nøgletal, så man kan se, hvad det f.eks. kan koste at undersøge en forurening, etablere afværgeboringer eller alternativt flytte indvindingen. Ligeledes er beskrevet hvordan prognoser for udviklingen i forureningen kan estimeres.

(Partnerskabprojekt)

 

Idékatalog ved fund af pesticider ved almene vandforsyninger
Søren Rygaard Lenschow
Niras A/S

Der er ikke nogle vedhæftninger