Optimering af drift, vedligeholdelse og anlægstiltag vha. ri
Session
Resumé
Aarhus Vand har arbejdet en del med risikovurdering af (vand-)ledningsnettet. Formålene er bl.a. at nedbringe risikoen for afbrydelser, forringet vandkvalitet og uønskede trykforhold i ledningsnettet (statiske og dynamiske trykforhold). Dette skal ses ind i en Asset management dagsorden.
En del af risikovurderingen omfatter screening for og gennemførelse af trykstødsrelaterede analyser.
Behovet for afhjælpende tiltag skal bl.a. bruges til planlægning og prioritering af fornyelsesprojekter i Rehab-IT.
Indlægget vil gennemgå processen:
- fastlæggelse af risikoforhold
- principper for fastlæggelse af ledningernes risiko
- screening af ledningsnettet for en konkret klassificering af de enkelte strækninger
- gennemførelse af trykstødsanalyser på udvalgte strækninger og områder
- fastlæggelse af afhjælpende tiltag mod trykstød og revisioner af eksisterende procedurer og planer
- Afrunding
Målgruppe
Abstract
Optimering af drift, vedligeholdelse og anlægstiltag vha. risikoklassificering og trykstødsanalyser på ledningsnettet.
1. Fastlæggelse af risikoforhold
Hvad er det for nogle forhold på ledningsnettet, der udgør en risiko for:
- kunderne,
- omgivelserne og
- Aarhus Vand (medarbejdere og selskabet som helhed).
I Aarhus Vands arbejde med risiko har vi set på følgende forhold:
- Trykforhold
- Driftsproblematikker
- Monitering og aktiv forebyggelse
Vi ser på det aktuelle ledningsanlæg. Endvidere undersøges primært ledninger, hvor sandsynligheden for et udfald eller uønskede trykforhold kan have konsekvens for mange mennesker.
1. Principper for fastlæggelse af ledningernes risiko
AaV henter bl.a. inspiration fra et samarbejde med EBMUD i Californien, hvor de i fornyelsesprocessen primært forholder sig til risiko og ikke prioriterer ud fra økonomiske levetider. EBMUD kategoriserer alle ledninger efter 10 forskellige risikoparametre og beregner en kombineret risiko for hver enkelt ledning.
Konsekvenser:
Pointen er, at konsekvenserne for hver risikotype skal kortlægges og gøres målbare, for at de skal kunne bruges til indbyrdes prioriteringer.
Sandsynlighed:
Sandsynligheden skal tilsvarende kortlægges – enten gennem empiri eller via kvalificerede skøn. Den kan være konstant eller stigende som funktion af f.eks. alder, lægningsperiode og hændelser. Den kan nedbringes gennem afhjælpende tiltag eller fornyelse til anlæg med mindre sandsynlighed.
Risiko:
Sammenfattende bør risikoen kortlægges og principper for acceptabelt risikoniveau fastlægges på forsyningsniveau, så man kan forholde sig til, om der skal investeres tid og ressourcer i at nedbringe risikoen.
2. Risikoscreening af ledningsnettet
Ideelt set havde AaV et fuldt kortlagt risikolandskab over ledningsnettet. Så langt er AaV dog endnu ikke. Derfor er der startet med en screening af transmissionsledningerne, hvor der alt andet lige er størst konsekvens. Sandsynlighederne er uafhængige af ledningskategori.
Én af de screenede risikotyper har med trykforholdene at gøre. Højt statisk tryk i forhold til ledningernes trykklasse medfører større sandsynlighed for, at unormale trykforhold, som f.eks. trykstød, er fatale for ledningerne. Tilsvarende vil lavt statisk tryk øge sandsynligheden for at skabe undertryk med deraf følgende sandsynlighed for forurening eller kollaps af ledningerne pga. vakuum.
3. Gennemførelse af trykstødsanalyser på udvalgte strækninger og områder
Der er foretaget en prioritering af strækninger, hvor trykstødsanalyser skal bruges til at øge kendskabet til de reelle forhold samt mulighederne for afhjælpende foranstaltninger. Det forventes, at analyserne giver fingerpeg om, hvordan AaV kan nedbringe den trykrelaterede risiko på ledningsnettet.
Fremgangsmåden for analyserne, hydrauliske resultater samt en gennemgang af afhjælpende tiltag bliver præsenteret.
