Skybrudshåndtering i København
Session
Resumé
Efter skybruddet i 2011 gik København og Frederiksberg kommuner sammen om at lave planer for, hvordan man undgår store skader som følge af skybrud. Arbejdet skete i tæt samarbejde med forsyninger og nabokommuner, heriblandt Gentofte og Gladsaxe kommuner.
Kommunerne har siden 2009 arbejdet intenst med klimaplanlægningen og klimatilpasningen af København til fremtidens mere ekstreme vejr. På nuværende tidspunkt er der igangsat flere projekter - i form af skybrudstunneller - af de involverede forsyninger, som skal resultere i en mere sikker afledning af monsterregn i fremtiden. Præsentationen indeholder første fase af et større tunnelprojekt med mange spændende vinkler på det indledende arbejde.
Målgruppe
Abstract
Med skybrudsplanlægningen er der taget et stort skridt i retning mod at beskytte byen mod voldsom regn såsom de skybrud, der i somrene 2010 og 2011 skabte omfattende oversvømmelser og medførte alvorlige vandskader og store problemer for infrastrukturen.
København og Frederiksberg er blevet opdelt i syv områder, og der blev for hvert område udarbejdet en skybrudskonkretiseringsplan. For området Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård (BRD) konkluderede skybrudskonkretiseringsplanen, at en tunnel igennem området er nødvendig for at lede vandet væk fra området og ud i Øresund. COWI er udvalgt som rådgiver til at få planen om BRD-tunnellen gennemført.
Det forberedende arbejde med så stort et projekt i et tætbebygget område er omfattende. I denne første analysefase af projektet er der arbejdet med det tekniske, hydrauliske og myndighedsmæssige arbejde Formålet med denne fase har også været at drage faglige konklusioner på baggrund af resultaterne inden for de forskellige discipliner, så der på tværs i projektet kan gives anbefalinger til løsninger.
Analysefasen er kendetegnet ved, at forskellige løsningsscenarier indledende er blevet undersøgt systematisk. På baggrund af denne undersøgelse er der givet anbefalinger til, hvilke løsningsscenarier der skal undersøges yderligere. Det er primært i forhold til dimensioneringen af tunnellen samt tracéet og antallet af skakte de forskellige løsninger afviger fra hinanden.
De samlede mål med analysefasen har været at:
- Fastlægge tracé, inkl. placering af skakte, byggepladsarealer, naboforhold, behov for arealreservationer, indledende geotekniske undersøgelser mv. for tunnelsystemet
- Fastlægge vandføringer, herunder afgrænsning af projektopland og beskrivelse af de antagelser, der fastsættes med hensyn til modelområdets afgrænsning mod omgivelserne (randbetingelser)
- Fastlægge omfang af merfunktioner såsom afkobling, håndtering af overløb fra fællessystemer og bassinfunktioner
- Udarbejde plan for myndighedsarbejdet og påbegynde en indledende dialog med myndigheder, så projektet kan være klar til igangsætte myndighedsansøgningsproces og VVM i næste fase
- Skitsere en løsning til afvanding af Helsingørmotorvejen ved Lyngbyvej.
Indlægget vil give et indblik i den komplicerede proces med planlægning af en større skybrudstunnel, som har involveret en stort antal fageksperter bl.a. også medarbejdere, der til dagligt arbejder med anlæg af metro og andre jernbanetunneller.
