Frivillige aftaler eller pålæg på 650 hektar landbrugsjord
Session
Resumé
Vandværkerne i Aarhus har efter vedtagelsen af Beder indsatsplan i 2013 forsøgt at indgå frivillige dyrkningsaftaler om pesticidfri drift på ca. 650 hektar landbrugsjord. Efter to - tre års intensivt arbejde er 110 lodsejere kontaktet, der er beregnet kompensation for 73 lodsejere, og der er afholdt ”køkkenbordsmøder” hos 55 lodsejer. Ca. 1/3 af lodsejerne accepterede at indgå en frivillig aftale.
I de tilfælde, hvor lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale, vil Aarhus Kommune pålægge en dyrkningsdeklaration. De første åstedsforretninger blev holdt ved årsskiftet 2016-2017, og der er i foråret sat en forundersøgelse for jordfordeling i værk.
Der skal også indgås aftaler om pesticidfri brug af parcelhushaver, og her accepterede 11 ud af 24 ejere umiddelbart tilbuddet om en frivillig aftale uden erstatning.
Et helt nyt IT-system, \"CT-lodsejer\", håndterer de mange data.
Målgruppe
Abstract
Ifølge Beder indsatsplan, vedtaget af Aarhus Byråd i 2013, skulle vandværkerne indenfor to år kontakte lodsejerne med jord i sårbare drikkevandsområder og inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med henblik på at indgå en frivillig aftale om pesticidfri drift. Der var tale om ca. 110 lodsejere med ca. 650 ha landbrugsjord i sårbare områder.
I de tilfælde, hvor lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale, vil Aarhus Kommune ifølge indsatsplanen pålægge en dyrkningsdeklaration.
Det er et samarbejde mellem vandværkerne i Aarhus, ”VPU - Vandplanudvalget”, der varetager opgaven med at indgå de frivillige aftaler. Erstatningerne for frivillige aftaler var tidligere baseret på det forventede indtægtstab ved pesticidfri drift, mens erstatninger ved pålæg vil være en fuldstændig erstatning for ejendommens værditab. Lodsejerne blev derfor nu tilbudt en tilsvarende erstatning, som desværre ikke er lige så gennemskuelig som en erstatning beregnet som et indtægtstab. I de efterfølgende to år blev 110 lodsejere kontaktet. Ikke alle ønskede beregninger af kompensation, men der blev beregnet kompensation for 73 lodsejere, og der blev afholdt ”køkkenbordsmøder” hos 55 lodsejer. Ca. 1/3 af lodsejerne accepterede at indgå en frivillig aftale.
I de tilfælde, hvor lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale, vil Aarhus Kommune jf. indsatsplanen pålægge en dyrkningsdeklaration, og efter en fornyet byrådsbehandling blev de første åstedsforretninger holdt ved årsskiftet 2016-2017. Efter først at have afvist at indgå i en jordfordeling udtrykte flere lodsejere sig nu positivt om denne mulighed, og kommunen har derfor nu sat en forundersøgelse i gang. Inden konferencen vil vi vide, om der er kommet et positivt resultat ud af undersøgelsen. Desværre betyder det så også, at der desværre er lange udsigter til, at vi har afgørelser fra ankesager.
I Beder indsatsplanområde skal der også indgås aftaler om pesticidfri brug af parcelhushaver inden for BNBO. I januar 2017 udsendte VPU derfor breve til 24 haveejere, hvoraf de 11 med det samme accepterede at lave en frivillig aftale. Flere er kommet til siden. Kommunen vil give de resterende et påbud om ikke at bruge pesticider. Kommunen har vurderet, at denne type ejendomme ikke lider et tab, og at de derfor ikke skal modtage erstatning.
Der er udviklet et helt nyt sagsbehandlingsmodul (”CT_lodsejer”) til at håndtere det store antal af lodsejerbesøg, beregninger og tinglysninger. ”CT-Lodsejer” kan selv beregne arealanvendelser, lave estimater af erstatningsomkostninger, øjebliksrapporter, og kan bruges på tværs mellem vandforsyninger, rådgiver og ejendomsmægler.
Overordnet kan det konkluderes, at det er muligt at indgå frivillige aftaler med især de mindre ejendomme, mens de store ikke er interesserede lige nu. Enten fordi de ikke mener, at et påbud vil være lovmedholdeligt, eller fordi de først vil se nogle afgørelser fra Landvæsenskommissionen om erstatningens størrelse.