Råstofindvinding ved vandforsyninger – påvirkning og løsning
Session
Resumé
| Der er i DK et stigende antal tilfælde hvor råstofgrave ønsker at åbne eller udvide tæt ved en vandforsyning. Det fører naturligt til spørgsmålet, om det kan give vandforsyningen drikkevandsproblemer. Det kan være permanent sænkning af grundvandsstanden, øget sårbarhed overfor nitrat og pesticider og oparbejdning af problemstoffer som sulfat, arsen og nikkel.Vi vil præsentere en ny måde at beregne grundvandssænkninger, og give jyske fynske og sjællandske eksempler på sænkningens størrelse og betydning for vandindvindingen, både negative, minimale og endda positive påvirkninger. Vi giver også eksempler på, at sårbarheden øges ved råstofindvinding, men at der i mange tilfælde ingen forskel sker før og efter råstofindvinding eller end dog forbedringer. Endelig præsenteres den samlede viden om mobilisering af naturligt forekommende problemstoffer, der er meget afhængigt af de lokale forhold. |
Målgruppe
Abstract
| Ved råstofindvinding under grundvandsspejl ske en sænkning af grundvandet, der kan påvirke drikkevandsboringer, vandafhængige naturtyper og vandløb. Ifølge Miljøstyrelsens rapport, der er det gængse grundlag, strømmer der ligeså meget vand til graven som der fjernes råstof. Rapporten tager dog ikke højde for, at grundvandet har en strømning der følger grundvandsspejlets hældning, og ikke kun strømmer til fra alle sider. Desuden graves der uregelmæssigt alt efter behov og ikke fra midten af området og ud derfra i en cirkel, og der graves ofte ikke i en sammenhængende sø.
Når efterbehandlingen er slut, kan råstofsøerne have ændret grundvandets strømningsforhold så et hældende grundvandsspejl nu er vandret, hvorved der nedstrøms for søen opstår en kildeskråning. Det betyder, at råstofgravning også kan være årsag til en grundvandsstigning nedstrøms råstofsøen. Som erstatning for Miljøstyrelsens forslag til håndberegninger har vi foretaget en række beregninger forskellige steder i Danmark med en numerisk grundvandsmodel, der tager højde for graveretning og gravehastigheder, antal gravesøer samt grundvandets strømningsretning. Beregningerne viser, at der sker cm-store sænkninger af grundvandsspejlet, både under og efter indvinding. Det vil i mange tilfælde ikke påvirke indvindingsboringer væsentligt, da årstidsvariationerne og sænkning ved vandindvinding er noget større.
Med hensyn til nitratsårbarhed fjernes ved råstofindvinding det øverste muldlag, og tit også overjord som er dæklag over et grundvandsmagasin. I dag anvendes bredt Statens definition af nitratsårbarhed. Muld indgår ikke i afgrænsningen, så derfor vil fjernelse af muld ikke have betydning. Fjernelse af overjord vil kun have betydning for nitratsårbarhed, hvor der fjernes så meget overjord, at der går fra et være mere end til mindre end 15 m lerdæklag over grundvandsmagasinet. Om pesticider findes der kun data for sandede jorde. Her afgrænses pesticidsårbarhed efter indhold af humus, silt og ler i den øverste meter af jorden. Derfor vil fjernelse af muld som følge af råstof indvinding kunne gøre en sandjord uden overjord pesticidsårbar. En løsning er at genpålægge muld, f.eks. hvor arealer efterbehandles til jordbrugsformål. På arealer til naturformål vil der ofte stilles efterbehandlingsvilkår om ikke at påføres muld, da der ønskes flere næringsfattige områder. Forbud mod brug af pesticider efterbehandlingen er muligvis ikke en vej frem, ifølge dansk lovgivning og EU-retten.
Oparbejdning af naturligt forekommende stoffer som arsen, nikkel og sulfat vil i de fleste danske tilfælde ikke være årsag til grundvandsforurening.
Vi vil i præsentationen anbefale en række tiltag, i de tilfælde hvor grundvandet kan være truet. Derved kan vandforsyninger og myndigheder kan se på, hvad der i en konkret sag er behov for, og hvordan man inddrager både det hydrologiske kredsløb, jordlagenes beskaffenhed og råstofindvindingens forhold. |
