Klimatilpasningskonkretiseringsplan for Glostrup Kommune
Session
Resumé
Projektet stiller skarpt på implementeringen af den fremtidige klimatilpasning i Glostrup. Der lægges op til en række politiske beslutninger for de hydrauliske metoder og det ambitionsniveau, man ønsker i klimatilpasningsplanen. Glostrup er tæt forstad med høj befæstelsesgrad, ringe nedsivningsmuligheder og uden oplagte recipienter. For at gennemføre klimatilpasningen skal man først beslutte den hydrauliske metode. Skal det eksisterende system opdimensioneres nedstrøms i rør? Skal der etableres forsinkelse med drosling til fællessystem? Skal terrænløsninger afkobles opstrøms i nye regnvandsledninger med kobling til fællessystem? Skal man arbejde for, at de eksisterende recipienter med tiden kan modtage overfladevandet og dermed sikre robustheden i systemet yderligere? Hvad betyder løsningerne for byrummet? Hvad betyder det hydraulisk? Og hvad er de investeringsmæssige konsekvenser?
Målgruppe
Abstract
Klimatilpasningskonkretiseringsplan for Glostrup Kommune
En raket til klimatilpasning i 4 trin.
Emne:
Idékatalog og beslutningsguide til konkret klimatilpasning af det eksisterende kloaksystem i Glostrup Kommune. Forskellige hydrauliske greb holdes op mod hinanden økonomisk, politisk, effekt i byrum og implementerbarhed.
Problemstilling:
Efter udarbejdelse af klimatilpasningsplan skal kommune og forsyning finde en fælles vej for implementering af opdimensionering af kloaksystemet. Kommune og forsyning ønsker synergier, som giver øget kvalitet i byrum, politisk momentum og merværdi for kommunen. Før de egentlige dispositionsforslag skal kommunen beslutte, hvilken hydraulisk strategi man ønsker at forfølge. Strategien fremsættes som en skala i fire trin. Fra traditionel opdimensionering af systemet til fuld separering med afledning til recipienter.
Den gode historie:
Projektet er et eksempel, på hvordan komplekse problemstillinger i klimatilpasning kan italesættes enkelt og udkrystalliseres i enkle men effektfulde beslutninger. Således dannes der fælles fodslag mellem forsyning og kommune om den hydrauliske strategi. Hermed er vejen banet for de næste faser i implementeringen, hvor projekterne skal skabes. Der fremsættes desuden en prioriteringsmatrice, der indbyrdes giver projekterne point og hjælper dispositionsfasen på vej.
Værdi som projektet skaber:
Projektet sikrer robusthed i de kommende implementeringsfaser af klimatilpasningsplanen.
Fremtidsmuligheder:
Planen kan i fremtiden udgøre et generisk beslutningsværktøj. Projektet foreslår en skabelon for, hvordan klimatilpasning italesættes og finder politisk forankring, før der udarbejdes egentlige konkretiseringsplaner og dispositionsforslag.
Det får deltagerne ud af at høre foredraget:
Et oplæg om en relevant problemstilling om kommunikation mellem kommune og forsyning. Visuelt gennemarbejdet materiale, som fortæller historien i diagrammer og visualiseringer. Problemstillingen er netop nævnt som hovedbudskab i skrivelsen fra Miljø og Fødevareministeriet, ’Evaluering af kommunal klimatilpasning’.
