Forankring af Modelteknisk viden hos forsyningen
Session
Resumé
Målgruppe
Abstract
Silkeborg Spildevand har netop igangsat et ambitiøst projekt for opstilling af et samlet modelgrundlag for hovedspildevandssystemet i hele deres forsyningsområde.
Dette er en proces, som mange forsyninger går igennem i disse år. Samtidig har mange forsyninger måtte erkende, at forholdsvis nye modeller kan være værdiløse, når ingen kender forudsætningerne for opstillingen og når modellerne ikke løbende er blevet opdateret i forhold til ændringer i den virkelige verden. Disse udfordringer er ikke blevet mindre efterhånden som PC-regnekraften er blevet større og modellerne mere komplekse.
En model skal være med til at analysere alternative løsningsmuligheder og understøtte vigtige strukturelle beslutninger. Kvaliteten i disse beslutninger bliver aldrig bedre end kvaliteten af modellen og dens forudsætninger.
Den modelansvarlige sidder ofte alene uden faglig sparring
For at sikre en høj kvalitet i modelgrundlaget, på tværs af forskellige projekter, der bruger modeller med forskellige formål, er det vigtigt at en grundlæggende viden om modellerne er forankret hos forsyningen. Forankring af modelviden er dog ofte en udfordring, da der hos mange forsyninger ikke sidder medarbejdere, som er dedikeret til denne opgave. Er der en medarbejder, der sidder med modelopgaver, så sidder personen ofte alene og har ikke et fagligt miljø at sparre med.
Hos Silkeborg Spildevand har man taget denne udfordring op. For at give de modelansvarlige medarbejdere faglig sparing, arbejder de i perioder hos Krügers hydraulik team i Aarhus.
Gode værktøjer og rutiner sikrer løbende kvalitet i modellen
Når der arbejdes med modeller, kommer man hurtigt til at sidde med en lang række forskellige plan-scenarier. Håndteringen og opdateringen af disse skal også håndteres på kompetent vis. Udover fagligheden er det derfor også vigtigt, at der er gode værktøjer og rutiner på plads til at sikre den løbende opdatering, vedligehold og dokumentation af modellen.
Silkeborg Spildevand og Krüger arbejder sammen om opbygning og håndtering af modellerne i værktøjet Flora.
Hvem præsenterer dette indlæg?
På konferencen vil Tina Hestbæk fra Krüger fortælle om, hvad Krüger som rådgiver får ud at et projekt som det i Silkeborg og beskrive de anvendte værktøjer. Samtidig vil xx fra Silkeborg Spildevand dele forsyningens erfaring med at sikre både ejerskab og kvalitet af modellerne.
