Værdien af din beredskabsplan – er også stor i daglig drift
Session
Resumé
En beredskabsplan for vandforsyningen er et standard dokument. Men er det standard at drage nytte af den og erfaringerne omkring den – i den daglige drift? Og hvordan kan erfaringerne omkring beredskabsplanen trækkes på tværs mellem forsyningsarter – også efter en fusion?
I Fors A/S afholdes der årligt en øvelse på beredskabsplanen på vand. Fokus i de sidste 6 års øvelser har været skiftende, og har bidraget til optimering af organisation, kommunikation samt praktiske og tekniske løsninger.
Erfaringerne fra øvelserne benyttes i den daglige drift. Indlægget tager udgangspunkt i en omlægning af en transmissionsledning (Ø400) hvor erfaringerne fra beredskabsøvelserne bidrog aktivt ved planlægning/udførelse. Indlægget vil desuden give overblik over, hvordan der er skabt størst mulig synergi mellem beredskabsplaner og øvelser efter fusionen i 2016.
Målgruppe
Abstract
Et vigtigt element for at udnytte det fulde potentiale af beredskabsplanen er at gennemføre øvelser – både skrivebord- og praktiske øvelser. I Fors A/S har der været afholdt årlige øvelser de sidste 6 år. Øvelsernes fokus skifter, og læringen er dermed også forskellig.
Beredskabsplanen på vand har været frontløber. Efterfølgende er metodikken for udarbejdelse af planer og øvelser benyttet på de øvrige forsyningsarter (affald, fjernvarme og spildevand) samt for admin. og IT. Erfaringerne deles mellem forsyningsarterne, og afholdes efter fusionen på skift i det nye forsyningsområde. Organiseringen i Fors omkring planer og øvelser er efter fusionen blevet større, eftersom Fors er i berøring med og deltagelse fra 3 forskellige kommuner med forskellige holdninger til roller og deltagelse i beredskabssituationer. Derudover dækker forsyningsområdet to forskellige beredskab (Østsjællands beredskab og Brand & Redning Vestsjælland). Indlægget beskriver hvordan dette håndteres.
Erfaringerne benyttes i den daglige drift
I den daglige drift benyttes erfaringerne fra beredskabsøvelser også. Et eksempel på dette er planlægningen og omlægning af en transmissionsledning (Ø400) i efteråret 2016. Transmissionsledningen forbinder Langerød Vandværk med vandtårnet og er dermed den primære forsyningsvej ind i forsyningszone 1, der dækker den primære del af Holbæk by.
Fors A/S blev af Holbæk Kommune bedt om at omlægge den direkte ledning mellem Langerød Vandværk og vandtårnet, da ledningen krydser grunden hvor Holbæk Kommune har planer om at anlægge en ny sportsby til 350 millioner kr.
Situationen blev internt i Fors kategoriseret som en beredskabssituation, eftersom
- det var en ekstrem sårbar forsyningssituation, da de to største forsyningskilder til den primære forsyningszone i Holbæk var ude af drift
- kapaciteten og styringen på den tilbageværende kilde ikke var tilstrækkelig til fuld forsyning af zonen
- forsyningszonen indeholder Holbæk Sygehus og de tre andre største forbrugere (produktion)
På grund af den sårbare situation blev der lagt detailplaner for forskellige scenarier, hvis noget gik galt undervejs. I denne detailplanlægning samt i kommunikationen (både internt og eksternt) blev der trukket på erfaringer med beredskabsøvelserne ligesom den hydrauliske model (Aquis). Erfaringerne bidrog til, at der ved planlægningen i langt højere grad end ellers, var viden om hvor ”kanterne var” i forhold til forsynings-sikkerhed og -muligheder ligesom især planlægning af forsyning til sygehuset drog nytte af erfaringerne i en tidligere beredskabsøvelse.
Planlægningen tog udgangspunkt i at omlægningen var en beredskabssituation (men under kontrollerede forhold), hvor der trods alt var længere forberedelsestid end normalt. Hele forsyningen var i beredskabs-alarm i døgnet for omlægningen. Der var en ekstra kommunikationsansat på arbejde hele døgnet, ligesom den arbejdsmiljø ansvarlige og driftschefen.