Klimatilpasning med minivådområder og kontrolleret dræning

Tilpasninger til ændringer i klimaet foregår mange steder i landet og det vil være nødvendigt at udbygge og fortsætte disse tiltag i fremtiden. Den igangværende og fremtidige klimatilpasning skal bl.a. foregå under hensyntagen til arealanvendelse, infrastruktur, naturværdier, mm., og det er derfor nødvendigt at tænke i helheder. En oplagt mulighed for helhedsplanlægning er inddragelse af hele ådale i klimatilpasningen.

Inddragelse af ådalen i klimatilpasning gennem midlertidig opmagasinering af overfladevand skal bl.a. ske under hensyntagen til landbruget, byer og naturværdier i ådalen. Ofte er det ikke muligt at finde ét stort opmagasineringsområde da nødvendige hensyn begrænser denne mulighed. I stedet må princippet ”mange bække små” anvendes, og derigennem opnå en klimatilpasning af byer placeret i ådalen.

EnviDan vil i dette oplæg præsentere en anvendelse af dette princip i en konkret ådal, hvor mulighederne for opmagasinering af overfladevand er undersøgt og effekten på vandføringen beregnet. I eksemplet er inddraget gængse virkemidler som naturgenopretning og opmagasinering af vand bag barrierer, men også to nye virkemidler er bragt i spil, nemlig minivådområder og kontrolleret dræning. Minivådområder er et virkemiddel under Vandområdeplanerne målrettet tilbageholdelse af næringsstoffer fra landbrugsarealer, men der er også mulighed for forsinkelse af overfladevand i disse minivådområder. Kontrolleret dræning er inddragelse af drænsystemer til forsinkelse af vand gennem opmagasinering i drænene og jordmatricen.

Selvom minivådområder og kontrolleret dræning som udgangspunkt er udviklet med henblik på kvælstoffjernelse, kan de også have et stort potentiale til forsinkelse af drænafstrømning fra oplandet, hvis klimatilpasning tænkes ind i planlægningsarbejdet. Det giver mulighed for at lave nogle helhedsorienterede ”win win”-løsninger, der har potentiale til både at reducere næringsstoffer og drænafstrømning samtidig.