Separat udrådning af KOD biopulp

Session

Resumé

Danmarks største spildevandsvirksomhed, BIOFOS, leder et stort udviklingsprojekt med det formål, at omdanne et konventionelt renseanlæg til et VAnd og Ressource Genvindings Anlæg (VARGA). Denne præsentation dækker arbejdspakke 6 i VARGA projektet, som består af projektmedarbejder fra BIOFOS, EnviDan A/S, DTU Environment og Amager Ressourcecenter (ARC). Projektet er støttet af MUDP.

Omdrejningspunktet for VARGA er Renseanlæg Avedøre (400.000 PE), hvor det er muligt at ”frigive” en rådnetank (á 6000 m3). Rådnetanken kan herefter anvendes til separat udrådning af KOD biopulp, som fra 2017 skal udsorteres hos borgerne i Københavns-området.

Projektet skal etableres i pilot skala og der skal udføres eksperimenter med separat udrådning af KOD biopulp, bioaugmentation samt biologisk opgradering af den producerede biogas. Resultater fra pilotanlægget skal bruges til implementering i fuldskala.

Målgruppe

Abstract

Danmarks største spildevandsvirksomhed, BIOFOS, leder et stort udviklingsprojekt med det formål, at omdanne et konventionelt renseanlæg til et VAnd og Ressource Genvindings Anlæg (VARGA). VARGA består af 8 arbejdspakker og denne præsentation dækker arbejdspakke 6, som består af projektmedarbejder fra BIOFOS, EnviDan A/S, DTU Environment og Amager Ressourcecenter (ARC). Projektet er støttet af MUDP.

Omdrejningspunktet for VARGA er Renseanlæg Avedøre (400.000 PE), som står overfor en gennemgribende renovering. På Renseanlæg Avedøre er det muligt at ”frigive” en af de fire rådnetanke (á 6000 m3), ved at lave en række ændringer i den overordnede slambehandling. Rådnetanken kan herefter anvendes til separat udrådning af biopulp fra kildesorteret organisk dagrenovation (KOD biopulp), som fra 2017 skal udsorteres hos borgerne i Københavns-området. Biogasproduktionen vil dermed stige betragteligt og der vil blive produceret et gødningsprodukt med et højt næringsstofindhold, som vil kunne anvendes i økologisk landbrug. Økologisk gødning er meget efterspurgt især i den østlige del af landet, så der bør være gode muligheder for afsætning af produktet.

Før fuldskalaimplementering på Renseanlæg Avedøre, udføres der laboratorieforsøg på DTU og pilotskalaforsøg på Renseanlæg Avedøre. I både laboratorie og i pilotanlæg bliver de essentielle procesbetingelser og mest optimale belastninger af organisk stof og kvælstof testet. Derudover vil udføres der forsøg med bioaugmentation (tilvænning til høje ammonium- og tørstofniveauer) og biologisk opgradering af kuldioxid til metan i den producerede biogas.

Når der er opnået steady-state drift i biogasreaktoren på pilotanlægget, vil forsøgene med bioaugmentation blive udført af bioenergi gruppen på DTU Miljø. Bioaugmentation foregår ved tilsætning af en beriget kultur af mikroorganismer, som er tilvænnet høje ammoniumkoncentrationer. Dette udføres for at undgå ammonium inhibering af udrådningsprocessen, hvilket er en reel risiko. Når der er opnået en stabil biogasproduktion vil der, i en anden reaktor i pilot anlægget, foretages biologisk opgradering af biogassen. Opgraderingen foretages ved at mikroorganismer omdanner kuldioxiden i biogassen til metan. Processen foregår i en reaktor med en keramisk membran, som sikrer en effektiv gas-væske overførsel af brint; dette har indtil nu været den største udfordring i omsætning af kuldioxid til metan. Den opgraderede biogas kan anvendes direkte i naturgasnettet (>97 % CH4).

På konferencen i november 2017, vil de første resultater fra arbejdspakke 6 blive præsenteret.

Separat udrådning af KOD biopulp
Jacob Kragh Andersen
EnviDan A/S

Der er ikke nogle vedhæftninger