DDS, vandspild og idriftsættelse – Eftervæksten i fokus
Session
Resumé
Vandkvaliteten i nye idriftsatte vandledninger overstiger ofte grænseværdierne for vandkvalitetskravet med forhøjede kimtal i ugerne efter idriftsætning – men hvad er det, som giver denne eftervækst?
Traditionelt har der, ud fra en risikovurdering, kun været udført et operativt forebyggende program for råvands- og transmissionsledninger, og ikke for distributions- og forsyningsledninger. Disse ledninger idriftsættes med en simpel udskylning (mekanisk rensning), og uden bevis for vandkvaliteten, mens de større anlæg idriftsættes på baggrund af rene vandprøver.
Aarhus Vand har undersøgt udskylningens effekt på forsynings- og distributionsledninger samt overvåget eftervæksten efter idriftsættelsen. Eftervæksten er sammenlignet med flere års overvågning af eftervæksten ifm. idriftsættelse af transmissionsledninger. Hvor sårbar er drikkevandskvaliteten, når vi lægger nye rør?
Målgruppe
Abstract
I mange år har det været almindeligt kendt, at der sker noget i vores vandledninger, når vi tager dem i brug. Nogle vandledninger udpeges mere risikobetonede end andre, hvilket kan medføre behov for at idriftsættelsen sker på baggrund af udtagne vandprøver til monitorering af vandkvaliteten, hvor idriftsættelsen først sker efter rene vandprøver.
Ifm. etablering af nye vandledninger opstår der mange situationer, hvor mikrobiologien i vandledninger kan påvirkes og potentielt bidrage til en forringelse af vandkvaliteten. Dette gælder helt fra produktion og opbevaringen af materialer ved producenten til installation af komponenterne i jorden. I hvert eneste led i processen er der et element af omtanke for drikkevandssikkerheden og hygiejne i al almindelighed, som enkeltvis eller kumulativt kan påvirke vandkvaliteten i negativ retning. Ligeledes sker der også en mikrobiologisk forandring på ledningens indre overflade, når den idriftsættes, hvor dannelsen af biofilm opstår.
Idriftsættelse af vandledninger med dokumenteret godkendt vandkvalitet er på flere områder en dyr opgave. Udskylning af ledningen i 3-4 uger i eftervækstfasen er dyr, ligesom de løbende vandprøver for overvågning af vandkvaliteten. Derudover er det dyrt at entreprenøren afventer at vandkvaliteten lever op til vandkvalitetskravene. Tid er penge.
Samfundsøkonomien berøres også ifm. idriftsættelsen af nye vandledninger. Til eksempel forstyrres beboerne i projektområdet unødigt af anlægsarbejdet, som konsekvens af den forlængede skylleperiode. Både trafikalt, men også mentalt, som et generelt forstyrrende element i hverdagen. Ligeledes virker forsyningsselskabets bevidste vandspild ofte negativt på beboerne i projektområdet, da drikkevandet opfattes som en dyrebar ressource, vi skal passe på. Som forsyningsselskab er det ikke den type branding vi er interesserede i, og Aarhus Vand har derfor i flere år forsøgt at finde frem til den mest optimale idriftsættelse af nye vandledninger, med henblik på at forkorte skylletiden og mindske vandspildet.
Der er mange teorier om, hvad der sker i et nyt rør, når det idriftsættes. Vi vil præsentere vores analyser af data fra feltundersøgelser de seneste 3-4 år, suppleret med en række eksempler på faktisk målte vandkvaliteter efter projektarbejder i Aarhus Vand regi. Med udgangspunkt i vores analyser og ”real life data”, vil vi prøve at besvare nedenstående spørgsmål, som vandforsyninger over hele landet kæmper med hver dag:
- Hvad betyder en lille smule overfladevand i røret for drikkevandskvaliteten?
- Hvilken parameter vurderer vi har størst effekt på eftervæksten?
- Hvilke parametre kan der skrues på for at mindske idriftsættelsesperioden og dermed mindske det vandspild, som opstår ifm. udskylningen?
- Hvad kan der gøres både før, under og efter?
- Hvad betyder vores arbejde med DDS og stor fokus på hygiejne?
- Hvad kan vi selv styre i planlægnings-, projekterings- og udførelsesfasen?