VVM Redegørelse ved TREFOR Vand A/S
Session
Resumé
TREFOR Vand har begyndt en VVM proces på hele indvindingsanlægget og hoveddistributionsanlægget, som vil forløbe de næste år. Oplægget giver oplysning om indledende arbejder og udfordringer samt en status på VVM Processen i dag.
Målgruppe
Abstract
Baggrund
TREFOR Vands største indvindingstilladelser er administrativt forlænget siden 2010. Det drejer sig om 70% af vandmængderne som TREFOR Vand samlet set har i sine vandindvindingstilladelser. Nogle vandindvindingstilladelser er ansøgt, men ligger i kommunerne til behandling bl.a. fordi der ikke foreligger en VVM redegørelse for hele TREFOR Vands anlæg.
TREFOR Vand forventer at sammenkoble Kolding forsyningsområde med det øvrige forsyningsområde og lægge en ekstra forbindelse over Lillebælt. Et anlæg, der strækker sig over mere end 2 kommuner skal gennem en VVM-redegørelse med Staten som myndighed.
TREFOR Vand har i samarbejde med MST og kommunerne igangsat VVM processen i 2016 og er nu godt i gang.
De kommunale vandforsyningsplaner er ikke tilpasset en stor eksport eller import af vand over kommunegrænserne, hvilket begrænser TREFOR Vands mulighed for at flytte vand derhen, hvor der er brug for det. Der er derfor et politisk arbejde i gang for at sikre et ensartet vækstpotentiale i hele TREFOR Vands forsyningsområde.
TREFOR Vand ønsker at opnå en situation, hvor stor akut forsyning af vand kan opnås i alle kommuner samtidig og har derfor behov for dynamiske indvindingstilladelser med luft og mulighed for import/eksport af vand.
Fremtid
TREFOR Vand kigger ind i en fremtid, hvor det er afgørende for udviklingen i Trekantområdet, at forsyningssikkerheden er dynamisk og fuldt opdateret både infrastrukturelt og administrativt.
TREFOR Vand får i dag forespørgsler på at kunne leverer store mængder vand akut og i kortere perioder. For investeringer i trekantområdet er det væsentligt, at vi imødekommer sådanne forespørgsler nu og i fremtiden.
Vi ønsker at samarbejde tæt med vores lokale myndigheder om at udvikle og trimme forsyningsstrukturen til at kunne imødekomme store vandforbrugende erhvervsinvesteringer og den generelle byudvikling i hele Trekantområdet
Relevans
Oplægget er relevant for branchen, da fremtiden må forventes at byde på større forsyningsenheder på tværs af mere end 2 kommuner.
Oplægget beskriver udfordringer og løsninger i den pågående VVM Proces.
