Jern og manganfjernelse på afværgeanlæg
Session
Resumé
Aarhus Vand udfører visse steder afværgeoppumning af grundvand for at forhindre, at forurenet vand fra pesticidpunktkildeforureninger når hen til kildepladserne. Det forurenede grundvand ledes til en recipient, typisk et vandløb. På trods af relativt høje pesticidkoncentrationer i afværgevandet er det kravene til indholdet af naturligt forekommende stoffer som opløst jern, mangan og arsen som er mest problematiske at overholde.
Afværgeoppumpninger kan være strække sig over mange år og der er derfor en stor interesse i at finde løsninger der er bæredygtige, billige at etablere og at drifte.
Indlægget viser ved 2 eksempler fra Aarhus Vands afværgeanlæg hvorledes Aarhus Vand har arbejdet i praksis med at sikre at lovkravene kan overholdes på det vand der afledes fra afværgeanlægget og til recipienten.
Målgruppe
Abstract
Indledningsvist skitseres de krav der skal overholdes ved afværgeanlæg. Dernæst gennemgås hvorledes Aarhus Vand har arbejdet med disse krav i 2 igangværende afværgeanlæg.
Åbo
Åbo kildeplads har en indvindingstilladelse på 1,5 mio m3/år og siden 2002 har en pesticidpunktkildeforurening langsomt forurenet hele kildepladsen med nedbrydningsproduktet 4-CPP samt moderpesticiderne mechlorprop og dichlor. Region Midt har de seneste 4 år undersøgt forureningen uden at finde en punktkilde som forureningen med sikkerhed stammer fra. I 2016 startede Aarhus Vand på eget initiativ en afværgeoppumpning fra en nyetableret indvindingsboring syd for kildepladsen som viste sig at være kraftigt forurenet. Der pumpes 20 m3 fra boringen og vandet afledes til en lille bæk. Krav for pesticidrester gav ikke anledning til problemer i forhold til udledning til recipient, men krav til indhold af specielt mangan, men også opløst jern viste sig umuligt at leve op til uden en mere avanceret vandbehandling. Der blev lavet et udbud på en vandbehandling der kunne håndtere problemstillingen og både traditionelle ”vandværks” løsninger og alternative løsninger blev efterspurgt. Løsningen der vandt var et rodzoneanlæg med 2 bevoksede bassiner, et uprøvet koncept i Danmark. Løsningen var væsentligt billigere end traditionelle vandværksløsninger, ser pænere ud og har desuden en levetid på mere end 20 år. Afværgevandet iltes gennem en kasse med metalriste før det ledes over i det første rodzoneanlæg.
Anlægget har kørt nu kørt siden sommeren 2016 og resultaterne ser lovende ud.
Malling
Under en pesticidscreening af private boringer fandt Aarhus Vand meget høje pesticidkoncentrationer af en række pesticider på en maskinstation i et indvindingsområde hvor der indvindes 2,5 mio m3 drikkevand årligt. Af frygt for at forureningen ville gøre skade på grundvandsmagasinerne som der indvindes fra, besluttede Aarhus Vand i samarbejde med det private almene vandværk Malling Vand, at etablere en afværge på forureningen, på trods af at Regionen ikke var færdig med deres undersøgelser. Den præcise kortlægning gjorde det muligt at placere en afværgeboring central i forureningsfanen og tilmed lave en modelsimulering der sandsynliggjorde hvor meget der skulle pumpes for at kontrollere forureningen. Fordi forureningen var kendt kunne boringen placeres tæt på forureningen og afværgepumpningen sættes til blot 2 m3/t.
Afværgevandet ledes til et ca 3.000 m2 stort vådt regnvandsbassin hvor det iltes før tilledningen. Ligesom i Åbo er det ikke indholdet af pesticider der er mest kritisk i forhold til udlederkravene, men derimod indholdet af opløst jern og særligt mangan.
Udledningskravene er gældende ved udløb af regnvandsbassinet, og på grund af den lille tilledning af afværgevand på 2 m3/t har vandet en opholdstid i bassinet der betinger at opløst jern og mangan udfældes før udløb til recipient.
