Albertslund – sammentænkning af klima, byrum og natur

Session

Resumé

For at klimasikre Albertslund Centrum skal regnvandet fra den nordlige del af byen omfordeles.

I stedet for at løbe i de overbelastede regnvandsledninger, udnyttes kapaciteten i den åbne kanal, der løber 1,5km igennem byen fra centrum ud til grønne områder. Der er derfor etableret et nyt udløbsbygværk, tre overløbsbygværker ændres og en sluseport hertil forøges hældningen på kanalen også. Samtidigt med de hydrauliske forbedringer skal kanalen og området gøres mere attraktivt. Der skabes et nyt byrum i sammenhæng med den pågående byfornyelse. 

Som et sidste ben i projektet etableres forbedret rensning af regnvandet inden det når recipienten. I det eksisterende grønne område indrettes et 43.000m2 stort vådområde med en kapacitet på 55.000m3. Vådområdet etableres som et opstuvningsbassin med omkringliggende nedsivningsareal, der via et drænsystem leder vand til St. Vejle Å.

Målgruppe

Abstract

Albertslund er en tæt bebygget forstadskommune i Storkøbenhavn med ca. 28.000 indbyggere, som afgrænses mod vest af store grønne arealer og som er separatkloakeret.

I centrum af Albertslund ligger et centerområde, der, som en del af kommunens klimatilpasningsplan, skal klimasikres. Ydermere har kommunen en ambition om, at få en forbedret rensning af det regnvand der løber til recipienterne St. Vejle Å, Tueholm Sø og Vallensbæk Sø.

For at klimasikre Albertslund Centrum skal regnvandet fra den nordlige del af byen omfordeles. I stedet for at løbe i de overbelastede regnvandsledninger, udnyttes kapaciteten i den åbne kanal, der løber 1,5km igennem byen fra centrum til grønne områder. I den forbindelse etableres der et nyt udløbsbygværk, tre overløbsbygværker ændres og en 10m lang sluseport etableres. Herudover forøges hældningen på kanalen. I klimasikringen af området vil 90% af alt regnvand fra den nordlige del af Albertslund fremadrettet l løbe i kanalen mod i dag 5%.

Albertslund Kommune vil også give byrummet ned til og omkring kanalen et løft udover de hydrauliske forbedringer. Der skal skabes nærhed til vandet, og et nyt udtryk, hvorfor HOFOR også renoverer kanalbolværket, da betonen her er meget nedslidt.

Afslutningsvis ønsker Albertslund at forbedre naturen og de grønne områder samt at skabe en forbedret rensning af regnvandet inden det når recipienten, St. Vejleå. Der etableres derfor et vådområde på 43.000m2 i et fredet parkområde syd for Albertslund. Da parken ligger lavt, etableres vådområdet ved at bygge et dige, der på det højeste sted er 2,6m højt. Da parken er et meget benyttet rekreativt område, har der i projektet været stor fokus på udformningen af anlægget og på interessentinddragelsen.

Resultatet er, at den eksisterende sti igennem vådområdet bevares, men vil blive oversvømmet ved store regnhændelser og at digerne kan benyttes rekreativt, med kig ud over området med permanent vandspejl og små paddehuller.

Albertslund – sammentænkning af klima, byrum og natur
Pernille Præstiin Larsen
HOFOR A/S

Der er ikke nogle vedhæftninger