Effektivisering af forsyningernes grundvandsovervågning

Session

Resumé

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er i disse år med til, at sætte rammerne for en effektiv forsyningssektor og en mere sammenhængende dataforsyning for ajourførte vanddata på tværs af sektorer. I den forbindelse er der et særligt fokus på datakvalitet og -aktualitet i forbindelse med forsyningernes data.

Målgruppe

Abstract

Mange vandforsyninger får i disse år fornyet og revurderet deres indvindingstilladelser, og dermed også de vilkår indvindingerne betinges af, herunder vilkår omkring overvågning af grundvandsspejlet gennem pejleprogrammer.

En stor udfordring i forbindelse med gennemførsel af pejleprogrammer er, og har været, det administrative arbejde med indberetningen til kommunerne og efterfølgende til Miljøportalen og dermed Jupiter-databasen. Samtidig øger flere led i datahåndteringen risikoen for fejl og forsinkelse i forbindelse med offentlighedens adgang til data.

Orbicon er gået sammen med en række forsyninger om udviklingen af en digital løsning, der betyder, at pejlinger kan indberettes direkte til Jupiter-databasen fra felten, når pejlingen er foretaget. Dette betyder, at det stadigt stigende fokus på dataaktualitet imødekommes, idet indtastede pejledata vil være tilgængelige i Jupiter-databasen med det samme. Samtidig vil det være en administrativ lettelse for forsyninger og kommuner, der vil være med til at sikre, at alle data bliver indberettet.

Oplægget vil komme ind på baggrunden for igangsætning af initiativet, behovet og mulighederne for, at effektivisere sagsgangen i forbindelse med overvågning af grundvandet, udviklingsperspektiver, samt implementeringen af løsningen i en forsyning.

Perspektiverne i løsningen er:

  • Direkte adgang til Jupiter-databasen fra felten
  • Papirløs arbejdsgang
  • Ingen efterfølgende databearbejdning fx indtastning i regneark
  • Automatisk indrapportering til kommunerne, hvis de ønsker det.
  • Mere effektiv opgaveplanlægning og –styring
  • Mange muligheder for at udbygge løsningen som tilsynsværktøj
Effektivisering af forsyningernes grundvandsovervågning
Carsten Christiansen
Orbicon A/S

Der er ikke nogle vedhæftninger