100-års hændelse om 100 år – kan det virkelig betale sig?

Samfundsøkonomiske vurderinger bliver stadigt mere aktuelle i kommunernes planlægning af skybrudssikring. Dette skyldes blandt andet, at skybrudssikring kræver en meget stor investering som beslutningstagerne skal kunne argumentere for. Et bærende argument for skybrudssikring er, hvis det kan påvises, at investeringen tilfører merværdi til samfundet, og det er lige præcis dette som en samfundsøkonomisk analyse kan bekræfte.

Spildevandskomitéen anbefaler anvendelse af samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med fastlæggelse af serviceniveau for skybrudssikring. Formålet med samfundsøkonomisk optimering af serviceniveauet er at sikre, at borgerne og virksomhederne får en tilstrækkelig høj sikring mod skadevoldende oversvømmelser. Samtidigt medfører optimeringen, at der ikke overinvesteres i skybrudssikring, det vil sige, at der ikke investeres mere end, hvad skybrudssikringen giver af værdi til samfundet.

Orbicons erfaring er, at den anbefalede metode for definering af serviceniveau for skybrudssikring opleves problematisk af kommunerne, idet den kræver omfattende analyser under stor usikkerhed. Dette har resulteret i, at flere kommuner, fremfor alt på Sjælland, har fulgt København Kommunes serviceniveau: en 100-års hændelse om 100 år med maksimum 10 cm vand på terræn. Dette kan resultere i, at efterhånden som de overordnede planer bliver detaljeret, bliver kommunerne dog mere bevidste om, hvad det valgte serviceniveau kræver af investeringer i kommunen, samt det fra samfundsøkonomisk perspektiv ikke nødvendigvis går at argumentere for investeringen. Spørgsmålet er, vil man virkelig betale for et serviceniveau som måske ikke er det optimale?

I dette oplæg diskuterer vi de udfordringer som vi har erfaret i forbindelse med vurdering og fastlæggelse af niveau for skybrudssikring i aktuelle projekter. Baseret på vores erfaringer argumenterer vi blandt andet for at:

• Skybrudssikring til en 100-års hændelse kan være meget uøkonomisk. Et højt niveau er en stor økonomisk satsning, og det kan bedst betale sig, hvis man er meget sikker på at fordelene fra investeringen forventes at overstige omkostningerne.
• Det skal vurderes kritisk, hvor meget klimafremskrivning planlagte indsatser skal indeholde. Indsatser på overfladen har en kortere levetid end traditionelle underjordiske løsninger. Hvis skybrudssikring håndteres på overfladen, er det økonomisk mindre fordelagtigt at dimensionere løsninger med en 100 års klimafremskrivning.
• Vigtigere end højt serviceniveau er, at anvende fleksible løsninger. Skybrudssikring har en stor usikkerhed. Ved at implementere fleksible løsninger, som nemt kan opdimensionere / kobles med andre løsninger bliver det nemmere at forsikre en økonomisk forsvarlig skybrudssikring.