Fra vandløb til spildevandsanlæg: Retlig ramme og løsninger

Session

Resumé

Er det muligt at omdanne det eksisterende å-forløb til et spildevandsteknisk anlæg?

Muligheden er nævnt i en gammel vejledning til miljøbeskyttelsesloven. Oplægget giver indblik i de praktiske og reguleringsmæssige spørgsmål og udfordringer, processen rejser. Blandt emnerne er også finansieringsspørgsmål og former for ansvarsfordeling.

Målgruppe

Abstract

Er det muligt at omdanne det eksisterende å-forløb til et spildevandsteknisk anlæg?

Det stigende antal skybrudshændelser har medført hyppigere oversvømmelser af vandløb. Samtidig ønsker spildevandsselskaberne at udlede større mængder regnvand til de eksisterende vandløb for billigst muligt at håndtere stigende regnmængder og flere skybrud. Forsinkelse af regnvandet før udløbet er oftest meget dyrt og vanskeligt i tæt bebyggede områder.

Et alternativ til at bygge flere og større spildevandsanlæg er at omdanne vandløb til spildevandsanlæg. Projekter af denne karakter vil ofte indebære juridiske udfordringer for parterne. Oplægget fokuserer på de praktiske juridiske muligheder og begrænsninger, der gælder ved disse projekter.

Først og fremmest er omlægning af offentlige vandløb til spildevandstekniske anlæg ikke tydeligt reguleret i lovgivningen. Og selvom det er juridisk muligt at optage den eksisterende vandløbsstrækning som et spildevandsteknisk anlæg, er der en række processuelle skridt, som skal iagttages. Hertil kommer, at den statslige vandplanlægning og respekten for § 3-områder skal iagttages. Dette er blot de juridiske overvejelser. Der opstår også spørgsmål om lokalområdet overhovedet kan acceptere at rekreative områder – hvor miljømæssigt udfordrede de end er – omdannes til \"beskidte\" spildevandsanlæg.

I et finansieringsperspektiv vil der opstå spørgsmål om, hvem der skal betale for omdannelsen, og om det kan ske som medfinansieringsprojekt eller reguleringssag.

Med udgangspunkt i den retlige ramme præsenteres erfaringen med de juridiske og processuelle problemstillinger forbundet med omdannelse af vandløb til spildevandstekniske anlæg. Oplægget fokuserer på de praktiske juridiske muligheder og begrænsninger der gælder ved disse projekter.

Fra vandløb til spildevandsanlæg: Retlig ramme og løsninger
Anne Christine Matzon
Horten Advokatpartnerselskab

Der er ikke nogle vedhæftninger