Forsinkelse og overløb – strategi for regnvandsbassiner
Session
Resumé
Udviklingen indenfor udledningstilladelser går i dag i retningen af, at der stilles mere restriktive krav omkring droslede udledninger, og at udledningen fra regnvandsbassiner skal drosles til en naturlig afstrømning målt i vandløbet. Konsekvenserne ved de lave udledninger fra bassinerne er, at bassinerne skal være meget store (og dermed dyrere), og at der kommer meget lange tømmetider. Dette medfører at risikoen for overløb forøges grundet akkumulering af vand i bassinet og deraf høje fyldningsgrader i bassinerne. Der er i den forbindelse behov for at vurdere vores dimensioneringstilgang. Samtidig er en mulighed også at arbejde med overløbsstrategier, hvor overløb sker på en måde, der sikrer mindst mulig ødelæggelse samt oversvømmelse af vandløbsrecipienten. Der skal arbejdes med at finde den mest omkostningseffektive mulighed i forhold til såvel hverdagsudledninger som overløb.
Målgruppe
Abstract
I de senere år har der været en tendens til at reducere den tilladte udledning til en lav værdi – f.eks. til 0,5 l/s/reduceret ha eller mindre med kravet om, at der skal drosles til en naturlig oplandsafstrømning og for at skåne vandløbet for unødig belastning. Denne lave udledning har dog konsekvenser for bassinernes effekt, som man nødvendigvis må være opmærksom på.
Indenfor afløbsteknik forsøger man at undgå udledninger, der er reduceret til mindre end 5 l/s, idet risikoen for at vandbremsen i udløbet fra bassinet stopper til med fremmedobjekter er betydelig ved disse små åbninger. Der vil ved en tilstopning opstå en ukontrolleret overløbssituation svarende til en uforsinket udledning, som dermed vil være af en størrelse, der vil være mere problematisk end en højere fast udledning. Sådanne meget små udledninger kræver dermed mere overvågning og vedligehold.
En anden problemstilling ved et lavt udledningsniveau er risikoen for, at en serie af koblede regnhændelser fylder bassinet og resulterer i et ukontrolleret overløb, der oversvømmer de ånære arealer og/eller ødelægger vandløbet. Dette kan forekomme ved at bassinet med et meget lavt udledningstal, gradvist fyldes op, fordi bassinet tømmes så langsomt, at vandet som konsekvens heraf akkumuleres.
Såfremt der tages udgangspunkt i dimensionskriterier fra Spildevandskomitéen skrift 30 til dimensionering af regnvandsbassiner, og der beregnes volumen for et bassin, der modtager vand fra 5 ha. befæstet areal, og bassinet har en udledning på 0,5 l/s/red. ha., vil det tage 16 døgn at tømme dette bassin (i tilfælde af fyldt bassin). Dette betyder, at der statistisk set er en stor sandsynlighed for, at bassinet ikke er blevet tømt inden en ny regnhændelse starter og der er dermed øget risiko for overløb fra bassinet. Når er opereres med små udledninger, bør der således være større fokus på fyldningsgraden. Såfremt resultatet af disse overvejelser ikke bliver, at der laves en større udledning, bør yderligere være fokus på vores dimensioneringspraksis. Den traditionelle dimensioneringspraksis tager ikke tilstrækkelig højde for den akkumulerede regn, det vil her være naturligt at arbejde sig hen imod at lave en national dimensioneringspraksis.
Ud over at der er forøget opmærksomhed på hverdagsudledningernes påvirkning af vandløbene, er der også øget fokus på overløb og de deraf følgende skader i vandløbene og de omgivende arealer. Der foreslås derfor, at forsyninger og/eller kommuner udarbejder en overløbsstrategi, hvor det afklares med hvilken frekvens der i hver enkelt recipient kan accepteres overløb. I denne forbindelse kan der samtidig arbejdes med at sikre, at overløbene foregår under så vidt muligt kontrollerede forhold, der skader recipienten mindst muligt. Dette kan eksempelvis være ved at lede overløbsvandet ud i et tørt areal, så det diffust løber til vandløbet, eller flere andre muligheder, der sikrer, at skaderne i forbindelse med overløb minimeres.
