Uvedkommende Vand – Analyse af vandføringsdata i Renseanlæg
Session
Resumé
Renseanlæg Avedøre har et opland med en belastning fra ca. 275.000 personer, hvilket resulterer i årlige tilløb på 25-35 millioner m3. En væsentlig del af den totale vandmængde er såkaldt uvedkommende vand, der skyldes f.eks. indsivning eller fejltilslutninger. For at få dokumenteret, hvor stor en del af vandmængden det drejer sig om, samt hvorfra de største bidrag kommer, er der udført en dataanalyse for en række vandføringsmålere i oplandet. Ved hjælp af et analyseværktøj fordeles vandmængderne på fire fraktioner: spildevand, konstant indsivning, uvedkommende vand og nedbør. Herved opnås et indtryk af ikke blot hvor meget der er uvedkommende vand, men også hvor i oplandet det stammer fra. Dermed kan analysen af vandføringer i oplandet give indblik i mulige indsatsområder i kampen mod uvedkommende vand.
Målgruppe
Abstract
Renseanlæg Avedøres opland dækker over 10 kommuner med en samlet belastning på ca. 275.000 personer. Dette resulterer i årlige tilløb på 25-35 millioner m3. Størrelsen af oplandet medfører også store mængder uvedkommende vand, som udgør en væsentlig del af den totale vandmængde ledt til Renseanlæg Avedøre. Viden om, hvor i oplandet de største mængder uvedkommende vand stammer fra, samt hvilke og hvor store fraktioner det drejer sig om, er derfor nyttige informationer for BIOFOS til fx at identificere og prioritere indsatsområder.
I forbindelse med BIOFOS’ ønske om at kende sammensætningen af vandet i tilløbet til Renseanlæg Avedøre, er der udført en undersøgelse af, hvorledes vandmængderne fra de biddragende kommuner er sammensat i fraktioner for 2016.
Til dette formål er der anvendt data fra permanente vandføringsmålere og nedbørsdata. Dataanalysen er udført ved hjælp af et værktøj udviklet af Krüger til bestemmelse af uvedkommende vand. Værktøjet kan anvendes på tidsserier fra vandføringsmålere eller pumpestationer, og udregner ud fra disse en fordeling af vandet på fraktionerne spildevand, konstant indsivning, uvedkommende vand og nedbør.
Den konstante indsivning er den del af afstrømningen som ikke kan tilskrives spildevand, og som ikke varierer henover året. Den sidste del af afstrømningen er sammensat af uvedkommende vand, som har relativ lang responstid, og af nedbør, som kun forekommer når det regner.
Grænsen mellem det uvedkommende vand og nedbørsfraktionen bestemmes ud fra en ændringskonstant, der beskriver, hvor meget vandføringen må ændre sig fra dag til dag, for at stigingen kan tilskrives uvedkommende vand, og ikke direkte afstrømmet regnvand. Overskrides denne grænse, kategoriseres den overskydende vandmængde som nedbør, da stigningen ikke forventes at skyldes udelukkende (langsom) uvedkommende vand. Ved at justere på de enkelte parametre, kan fordelingen mellem de tre fraktioner tilpasses de relevante forhold for det pågældende opland.
I separatkloakerede oplande beskriver nedbørsfraktionen dermed det ”hurtige” uvedkommende vand, da der ikke forventes noget bidrag fra nedbør. Dermed fås også et indblik i, hvorvidt det uvedkommende vand kan skyldes fejltilslutninger. I fælleskloakerede oplande kan nedbørsfraktionen sammenlignes med det forventede biddrag fra nedbør, og dermed også give et indblik i, hvorvidt der er bidrag fra hurtigt uvedkommende vand.
Ved at udføre analysen for flere forskellige områder i oplandet til Renseanlæg Avedøre, fås et indblik i, hvor i oplandet, problemet er størst, og ved at anvende værktøjet fås ikke blot et estimat af mængden af uvedkommende vand, men også en fordeling af vandmængden på de forskellige fraktioner. Analysen er enkel, hurtig at lave og nem at kommunikere til andre aktører, ligesom der anvendes og dermed skabes værdi ud af allerede registrerede vandføringer eller driftstimer fra pumpestationer.
