Hvad får vi ud af at samarbejde?

Session

Resumé

Mange vandselskaber og kommuner har som mål at udvikle klimatilpasningsprojekter, der kombinerer regnvandshåndtering med udvikling af andre typer af rekreative og naturmæssige kvaliteter. Det er dog ofte en udfordring at få konkretiseret, hvad værdien er af at samarbejde. Med den nye version af beregningsværktøjet PLASK stiller kampagnen Regn & Byer et nyt redskab til rådighed, som vandselskaber og kommuner kan bruge til at opbygge fælles viden om både businesscase og de ekstra rekreative, æstetiske og naturmæssige værdier, som kan blive resultatet af at samarbejde om fælles projekter.

Målgruppe

Abstract

Ligeså oplagt det er, at klimatilpasning med merværdi i mange sammenhænge er en god ide, ligeså udfordrende kan det være at først finde og dernæst beskrive de rette projekter. Med kampagnen Regn & Byer har Miljøstyrelsen, DANVA, KTC- Kommunalteknisk Chefforening, Forsikring & Pension samt Realdania sat sig for i fællesskab at gøre det nemmere for vandselskaber og kommuner at finde og realisere fælles klimatilpasningsprojekter.

Et af initiativerne i kampagnen er en revideret version af beregningsværktøjet PLASK. Redskabet, som udvikles af NIRAS, vil kunne sammenligne værdien af tre forskellige løsninger af den samme oversvømmelsesrisiko. Projekterne vil blive sammenlignet på tre aspekter:

  1. En sammenligning af nutidsværdien af ??de undgåede skadeomkostninger med nutidsværdien af ??omkostningerne ved de forskellige klimatilpasningsalternativer.
  2. Fordelingen af udgifter til anlæg og drift mellem vandselskab, kommune og evt. tredjepart.
  3. En præsentation af de merværdier, som de forskellige løsninger rummer.

Udviklingen af ??PLASK er baseret på en omfattende involvering af interessenter, herunder brugerinterviews og brugertests. I arbejdet har det været vigtigt at afklare, hvornår i udviklings- og beslutningsprocesserne der er brug for PLASK. En af de vigtige opdagelser har været, at PLASK primært blev efterspurgt tidligt i processen. Den nye version af PLASK er derfor udviklet som et screeningsværktøj, som kan benyttes tidligt i et udviklingsforløb, hvor det stadig er åbent, hvordan et givent problem skal løses.

For at sikre relevansen, brugervenligheden og den fremtidige succes af PLASK testes redskabet på ??fire forskellige klimatilpasningsprojekter, som har ansøgt om at blive en del af Regn & Byer. Projekterne ligger i Thyborøn, Tommerup, Odense samt Roskilde og er bl.a. udvalgt, fordi de repræsenterer fire meget forskellige situationer i forhold til bl.a. oversvømmelsesudfordring, skala og potentielle løsninger.

Juni 2017 gøres PLASK offentligt tilgængeligt i en BETA-version, mens den endelige version offentliggøres primo 2018.

Hvad får vi ud af at samarbejde?
Camilla K. Damgaard / Søren Møller Christensen
NIRAS / Regn & Byer

Der er ikke nogle vedhæftninger