Cost-benefit metode til klimatilpasning baseret på Skrift 31

Session

Resumé

Nedbørshændelser der overstiger afløbssystemets kapacitet kan medføre skader under oversvømmelse. Serviceniveauet for vand på terræn fastsættes i nogle kommuner som et krav om en maksimal vanddybde ved en bestemt regnhændelse, fx maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100-års regn. I Aarhus er konklusionen, at fastlæggelse af det samme serviceniveau for hele kommunen ikke nødvendigvis er det bedste investeringsgrundlag. Aarhus Kommune, Aarhus Vand og EnviDan A/S har i stedet udviklet en metode, der anvender en systematisk cost-benefit analyse til at sætte lokalt tilpassede mål for håndtering af vand på terræn ved skybrud. Metoden bygger på principperne i Spildevandskomitéens nye Skrift 31 og sikrer en samfundsmæssig økonomisk optimal investering i klimatilpasning, som er ens for alle kommunens borgere. Den nye metode er politisk vedtaget med spildevandsplanen.

Målgruppe

Abstract

Forskellige niveauer af skybrudshåndtering

Serviceniveauet for skybrud fastsættes i nogle kommuner som et krav om fx maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100-års regn. I Aarhus er konklusionen, at fastlæggelse af det samme tekniske serviceniveau for hele kommunen ikke nødvendigvis er det bedste investeringsgrundlag.

I tråd med det nye Skrift 31 har Aarhus Kommune valgt at anvende en ny metode til at fastsætte mål for vand på terræn. Det grundlæggende princip bag metoden er, at den investering, der foretages i klimatilpasning, tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger vurderet i en cost-benefit-analyse og/eller ved at sikre, at vitale samfundsnyttige funktioner kan opretholdes (figur 1).

Nyt værktøj til systematisk cost-benefit-analyse

Til at foretage analysen er der udviklet et nyt cost-benefit værktøj. Værktøjet inkluderer store topografiske oplande, som neddeles i mindre deloplande – som alle håndteres på én gang. For hvert delopland og for større områder sammenlignes de samlede udgifter med og uden klimatilpasning.

Værktøjet tager udgangspunkt i en kortlægning af oversvømmelsernes udbredelse, og analyserer besparelsen i skade som følge af et klimatilpasningstiltag (figur 2 til venstre). Bidragene fra forskellige skadeshændelser til EAD - den forventede årlige skade beregnes, hvorved det er muligt at identificere hvordan der mest effektivt kan opnås en skadesreduktion for det betragtede område (figur 2 til højre). Værktøjet inddrager dernæst omkostninger til investering, drift og vedligehold af klimatilpasningstiltag i en økonomisk cost-benefit analyse, der bruges til at vurdere, om en given klimatilpasningsindsats tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger (figur 3). Side-gevinster som for eksempel rekreativ værdi, bynatur, biodiversitet kan inkluderes i cost-benefit-analysen, såfremt disse er kvantificeret.

Ud over cost-benefit-analysen er det et mål at opretholde vitale samfundsnyttige funktioner i en række ”hotspots”. Disse hotspots omfatter anlæg, bygninger eller områder, der har en høj værdi set ud fra sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, natur- eller miljømæssige og infrastrukturelle betragtninger.

Metoden afprøves i 2017-2020

I perioden 2017-2020 afprøves og tilpasses metoden i forbindelse med projekter for kloakfornyelse og adskillelse af regnvand og spildevand i Aaby og Viby oplandene. Foreløbige resultater indikerer, at det ofte er hensigtsmæssigt at sigte efter forskellige og lokalt tilpassede mål for håndtering af vand ved skybrud – oftere målrettet hændelser med gentagelsesperioder på 30-50 år fremfor 100 år.

Den nye metode til at udarbejde lokale mål for tilpasning til vand på terræn har dermed allerede vist, at det er muligt at foretage kvalificerede valg for håndtering af vand under kraftig regn, og det er netop formålet med det nye Skrift 31. Det forventes, at metoden kan implementeres i alle klimatilpasningsprojekter udpeget i klimatilpasningsplanen.

 

Cost-benefit metode til klimatilpasning baseret på Skrift 31
Jan Jeppesen
EnviDan A/S

Figur 2.pdf [0.45MB]

Figur 3.pdf [0.80MB]