Vejrradar i Vandsektoren (VeVa)
Session
Resumé
I efteråret 2016 har Aarhus Vand, VandCenter Syd, Aalborg Kloak, HOFOR og BIOFOS etableret samarbejdet VeVa, som står for ”Vejrradar i Vandsektoren”. VeVa er et samarbejde mellem forsyningsselskaber i vandsektoren, som anvender vejrradardata og er interesseret i videre udvikling af brugen af vejrradardata.
VeVa samarbejdet er baseret på en fælles hensigt om at gøre brugen af vejrradardata til hydrologiske og hydrauliske formål nemmere og mere gennemskue for ”ikke vejrradar specialister” på tværs af vandsektoren i Danmark. Gode og pålidelige nedbørsestimater fra vejrradarer skal være lige så tilgængelig som regnmålerdata er i dag.
Målet med denne præsentation er at introducere VeVa samarbejdet til branchen og fortælle om tiltagene i samarbejdet. Herunder VeVaDaM (VeVa Data Model), som er en Data Model og udvekslingsformat til hydrologisk anvendes af vejrradardata.
Målgruppe
Abstract
VeVa (Vejrradar i Vandsektoren) samarbejdet blev etableret i efteråret 2016 af Aarhus Vand, VandCenter Syd, Aalborg Kloak, HOFOR og BIOFOS, og er et samarbejde mellem forsyningsselskaber i vandsektoren, som anvender vejrradardata og er interesseret i en videre udvikling af brugen af vejrradardata.
VeVa samarbejdet er baseret på en fælles hensigt om at gøre brugen af vejrradardata til hydrologiske og hydrauliske formål nemmere og mere gennemskue for ”ikke vejrradar specialister” på tværs af vandsektoren i Danmark. Gode og pålidelige nedbørsestimater fra vejrradarer skal være lige så tilgængelig som regnmålerdata er i dag. Databehandlingsprocessen fra polære estimater af nedbørens radar reflektivity (dBZ) til korrigerede og justerede kartesiske estimater af nedbørsintensiteter (mm/h) skal være transparent med klare snitflader i en veldefineret data information model (DIM). Dette sikrer en øget tilliden til og anvendelighed af vejrradardatene til hydrologiske og hydrauliske formål i vandsektoren.
Regnmålere er traditionelt blevet anvendt til hydrologiske og hydrauliske analyser af nedbørens effekt på naturlige og menneskeskabte vandsystemer samt indgået i datagrundlaget for dimensionering af anlæg i disse systemer. Regnmålere er punktobservationer af nedbøren og derfor kun repræsentative inden for en begrænset radius pga. nedbørens variabilitet i tid og sted.
God og pålidelig information om nedbørens stedslige og tidslige fordeling (spatiotemporale fordeling) er essentielt for at bestemme sammenhængen mellem en given nedbør og de resulterende hydrologiske og hydrauliske effekter i komplekse naturlige og menneskeskabte vandsystemer.
I skrivende stund er det ikke praktisk muligt at foretage nedbørsmålinger med høj spatiotemporale opløsning ved brug af andre teknologier end vejrradarer. Nedbørsobservation fra vejrradarer har dog den ulempe, at de er baseret på indirekte målinger af nedbøren i atmosfæren. For at få gode nedbørsestimater til hydrologiske formål er det nødvendigt at justere nedbørsestimaterne til gode jordobservation af nedbøren. Ved at kombinere disse datatyper vil det være muligt at opnå gode og pålidelig estimater af nedbørens stedslige og tidslige fordeling.
På trods af de mange muligheder og potentialer for anvendelsen af vejrradardata hos vandforsynings-selskaberne er det kun få vandforsyningsselskaber, som i dag anvender vejrradardata. Anvendelsen af datene er på vidt forskellige niveauer blandt disse forsyninger. Dette skyldes blandt andet en dårlige tilgængelighed og gennemskuelighed for anvendelsen af vejrradardataene i dag.
Formålet med VeVa samarbejdet er at skabe en organisation, som kan skabe rammerne for en transparent anvendes af vejrradardata hos vandforsyningsselskaberne og generelt i vandsektoren. Dette gøres i samarbejde med centrale interessenter. F.eks. Aalborg Universitet og Dansk Meteorologisk Institut. Der er mere information omkring VeVa samarbejdet på www.veva.dk.
